Kære medlemmer, kollegaer og interesserede
Tirsdag d. 4. maj 2021 afholder vi UKKs årsmøde. Mødet finder sted fra kl. 17:00 til 19:00 på zoom.
UKK er en uafhængig, faglig organisation, der arbejder for demokratiske, bæredygtige og lige forhold for samtidskunstfeltet. På årsmødet vil UKKs bestyrelse præsentere vores fokusområder og målsæt. Vi vil desuden stemme om forslag til vedtægtsændringer, godkende budgettet og stemme genopstillede og nye medlemmer ind i bestyrelsen. Årsmødet er åben for alle, men det er kun UKKs medlemmer der kan stemme.
For tilmelding til årsmødet skriv til info@ukk.dk senest d. 4. maj kl. 12. Skriv “Tilmelding” i emnefeltet. Desuden dit navn og om du er medlem / ikke medlem i mailen. Forud for mødet vil du modtage et mødelink, dagsorden samt bilag.
Hvis du er medlem og ikke har muligheden for at deltage, har du alligevel mulighed for at stemme på hvem der skal genvælges/vælges til bestyrelsen. Send en besked til samme mail med “Afstemning” i emnefeltet senest d. 4. maj kl. 12. Så sender vi info og link til at stemme online.
Vi er i den gode situation at næste alle fra bestyrelsen ønsker at fortsætte, så derfor vil en del af UKKs bestyrelsesmedlemmer genopstille. Hvis man ønsker at stille op til bestyrelsen som et nyt medlem bedes man sende os en kort motivation. Læs mere nederst.
Har du som medlem punkter vi skal føje til dagsordenen, et emne eller spørgsmål som du gerne vil bringe op, bedes du sende os en mail med det senest d. 22 april til: info@ukk.dk.
Hvis vejret og Covid-19-retningslinjerne er til det, inviterer vi på et glas vin i Nørrebroparken i København efter mødet.
Vi glæder os til at se jer!
Mange hilsener
UKKs bestyrelse
Er du interesseret i at arbejde for demokratiske, bæredygtige og lige forhold for kunstnere, kuratorer og kunstformidlere? Er du interesseret i at være med til at forme kunstfeltet, bidrage til vidensproduktion, og i at indgå i et tæt samarbejde med andre kunstnere og kuratorer? Så vil vi opfordre dig til at stille op til UKKs bestyrelse.
Kvalificerede bestyrelsesmedlemmer har en høj motivation for at bidrage til UKKs målsæt og en stor interesse i udviklingen af organisationen. Du kan stille op hvis du er færdiguddannet og/eller udøvende kunstner, kurator eller kunstformidler. Posten er for en 2-årig periode, begyndende august 2021. Du kan godt stille op til bestyrelsen uden at have et medlemskab, hvis du tegner et medlemskab efterfølgende. Det er tilladt at være UKK-bestyrelsesmedlem selvom du har andre kunstrelaterede poster, men det er vigtigt du oplyser os om det i din ansøgning.
UKKs bestyrelsesmøder afholdes ca. en gang om måneden. Her diskuteres aktuelle projekter, henvendelser, samarbejder, m.v. UKKs arbejde drøftes også løbende over mail i arbejdsgrupper eller i fælles diskussioner. Som bestyrelsesmedlem vil du have en vigtig rolle i at definere UKKs agenda. Arbejdet er primært frivilligt med mulighed for honorering for projekter.
Hvis du er interesseret i at blive en del af bestyrelsen, fremsend venligst senest d. 22. april en kort motivation (½ – 1 side). Inkluder gerne emnefelter eller problemstillinger som du ser at kunstfeltet er berørt af, og mulige visioner, ideer eller løsninger som du gerne vil arbejde for, i relation til dine erfaringer, interesser, færdigheder eller nysgerrighed. Til: info@ukk.dk
Motivations-teksterne deles inden afstemningen på mail med UKKs medlemmer. De valgte vil få besked direkte efter afstemningen. Vi kan ikke garantere at alle der stiller op kan få en plads i bestyrelsen.
Bestyrelsen har pt. det maksimale antal af studenterrepræsentanter, men hvis du er studerende og gerne vil være del af UKKs studentergruppes arbejde, er du meget velkommen til at sende en mail for at høre nærmere til: ukkstuderende@gmail.com.