Årsmøde 2022

 

Vi glæder os til at jer til UKKs årsmøde søndag d. 19. juni kl. 15:00 – 18:00 på Statens Værksteder for Kunst. På årsmødet vil vi præsentere aktuelle fokusområder, godkende budgettet og stemme genopstillede og nye medlemmer ind i bestyrelsen. Årsmødet er åbent for alle, men det er kun UKKs medlemmer der kan stemme.

Dagsorden

– Valg af ordstyrer
– Valg af referent
– Bestyrelsens årsberetning
– Regnskab forelægges til godkendelse
– Valg af bestyrelse
– Valg af kasserer
– Eventuelt

Vi byder på drinks og snacks.

For tilmelding til Årsmødet skriv til: info@ukk.community senest d. 18. juni.

Alle medlemmer er velkomne til at foreslå et emne eller spørgsmål man gerne vil have bragt op. Skriv en mail til os senest d. 12 juni.

Opstilling til UKKs bestyrelse

Vi søger nye medlemmer til UKKs bestyrelse. Den primære kvalifikation, er en lyst til at deltage i arbejde og samtaler om de strukturer der former vores billedkunstfelt. Vi arbejder i UKK dels for at rette op på de mangler og fejl billedkunstfeltet har i dag, samt for at udvikle et fremtidigt billedkunstfelt. Send os et par linjer på info@ukk.community om hvorfor du gerne vil være med i bestyrelsen inden årsmødet. Til mødet, må du meget gerne sige to ord om dig selv og hvorfor du gerne vil være med i bestyrelsen. Hvis du ikke kan være til stede, vil vi læse din motivation op inden afstemningen.

UKKs bestyrelsesmøder afholdes ca. en gang om måneden og løbende i arbejdsgrupper. Arbejdet er frivilligt med mulighed for honorering af projektarbejde. Den interne kommunikation er primært på engelsk. Posten er for en 2-årig periode, begyndende august 2022. Du kan godt have andre kunstrelaterede poster, men det er vigtigt at du oplyser os om det. Kontakt os hvis du har spørgsmål eller ønsker uddybning til det.