Præsentation og dialog

“foster care aftale” for kunst

 

En samtale mellem TWIIID og Scott William Raby

UKK er glade for at kunne invitere til en samtale om kunst og jura med det belgiske kunstner og jura-kollektiv TWIIID. Samtalen vil blive modereret af kunstner og UKK-bestyrelsesmedlem Scott William Raby og afholdes på Statens Værksteder for Kunst (SVFK).

Talk: TWIIID (advokaterne Tobias Van Royen og Jens Van Lathem) (BE)
Moderator: Scott William Raby (US/DK)

TWIIID vil introducere deres “foster care udstillingsaftale” som udgangspunkt for en større samtale om at gentænke kunstnerisk og juridisk praksis. De vil særligt fokusere på baggrunden, den kollektive proces bag, og kontrakten der førte til en “foster care”-aftale for kunst ved Kunsthal Gent, som en del af udstillingen “Endless Exhibition” i 2021. Gennem en nærmere undersøgelse af deres kontraktuelle model, ønsker vi at fremhæve de samarbejder, værktøjer og muligheder som tværfaglig kunstnerisk, kuratorisk og juridisk praksis kan aktivere, for at udfolde en bredere samtale omkring behov, ansvar og roller mellem kunstnere, kuratorer og institutioner. Aftalen sætter også fokus på den magt som juridiske rammer har til at påvirke de økonomiske, sociale og politiske relationer der er en del af kunstnerisk produktion. Hvilke nye juridiske analogier kan vi forestille os for kunstnerisk produktion, der er mere tilgængelige og demokratiske, og som kan hjælpe os kollektivt i lokale kontekster? Hvordan kan et bredere samarbejde mellem jura og billedkunst være med til at skabe bedre, mere retfærdige og mere interessante vilkår for kunst i Danmark og i udlandet? Det er nogle af de spørgsmål som vi ønsker at introducere med dette arrangement.

Eventet ligger i forlængelse af TWIIID og Scott William Rabys fælles undersøgelse A “Foster Care” Agreement for Artwork & the Search for New Legal Analogies ved udstillingsplatformen f.eks. i Aalborg.

Der vil blive serveret kaffe, vand og snacks under arrangementet. Efterfølgende vil der blive serveret et glas vin.

Note:

  • Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

  • Præsentationen og diskussionen vil være på Engelsk.

  • Indgangen til SVFK er desværre ikke kørestolsvenlig, men der er elevator i bygningen. Kontakt os hvis du har brug for tegnsprogstolkning eller andet for at kunne deltage, så vil vi forsøge bedst muligt at imødekomme det. Hvis du har brug for at hvile, bevæge dig eller ikke at holde øjenkontakt under eventet er du velkommen.

Bios:

TWIIID, eller Twee-eiige Drieling (eller Two-Egged Triplets) er et kunstner og jura-kollektiv med base i Belgien. Kollektivet består af Tobias Van Royen, Jens Van Lathem, (og Robin Goossens). Ved at eksperimentere med forskellige medier, metoder og pædagogiske strategier, søger TWIIID at finde retfærdige og bæredygtige løsninger på juridiske problemstillinger inden for samtidskunstens praksisser, og give den kulturelle sektor såvel som jura-organisationer inspiration og begrundelse for at skabe bæredygtig lovgivning for kunstnere. Tobias Van Royen har en kandidatgrad i jura, skatteret og kulturledelse og en MA i kulturledelse fra universitetet i Antwerpen og Jens Van Lathem har en kandidatgrad i jura fra universitetet i Gent.

Scott William Raby er kunstner, forsker og kurator baseret i Aalborg. Hans kunstneriske praksis anvender selvorganisering, kunst-som-blød-infrastruktur og community-fokuseret offentligt deltagelse, bl.a. ved skabelsen af nye interaktioner mellem kunstnere og samfund. Han arbejder med temaer såsom socio-politisk forbedring, eksistentielle sociale kriser (økonomi, klima, gentrificering, mfl.) og magt positionering gennem performativitet, sociale installationer, interventioner og dialogiske udvekslinger. Han er med til at drive f.eks. samt flere forskellige platforme og projekter, og sidder i bestyrelserne for UKK og BKF (Region Nordjylland).